Aktiv Ferie i Sverige
Uanset om du er til en fredfyldt vandretur eller hæsblæsende white water rafting, så er Sverige det perfekte land, når der står aktiv ferie på programmet. Her findes et utal af aktiviteter og oplevelser, for både børn, unge og voksne – året rundt.
Interaktivt kort


Den aktive ferie i det fri
Sydsverige er et paradis for alle, der elsker kano og kajakroning. Dalsland har fantastiske skove og 240 kilometer floder og søer at sejle på. Her kan du overnatte i flot udhuggede træshelters i skovkanten eller på de små hyggelige campingpladser langs med bredderne. Västergötland, Småland og det nordlige Skåne har også fremragende elve og søer til sejlads i ferskvand. Og Sydsveriges lange kystlinie er fantastisk til havkajakture, hvor man virkelig oplever storslået natur og variation. Ud for Östergötland og Blekinge opleves skærgård, som er helt unik og løber langs vestkysten bestående af tusinde af øer, skær og små holme, hvoraf langt de fleste er ubeboede. Det sydlige Sverige er ideel for både korte som lange vandre- og cykelture. Det er nemt at planlægge en rute og tage cyklen med hjemmefra. Her findes hyggelige små landsbyer og scenariske små veje og afmærkede ruter, som bringer dig forbi den ene spændende oplevelse efter den anden – du bestemmer selv farten og oplevelserne, og med en fiskestang i bagagen kan man endda stå for sin egen aftensmad. Og er man til lidt luksus undervejs, så findes der et hav af overnatningsmuligheder i alle kategorier.Her begynder jeres næste aktive ferie!
Nyttige links
- Vestsverige
- Visitsmåland
- Skåne
- Östergotland
- Visitblekinge
Naturaktiviteter i Skåne
Med kano gennem stille vande. Duftende enge og dunkle løvskove. På cykel med himmel og hav som selskab. En kop kaffe i skyggen af…