Design og mode

Har du også prøvet at komme til en fest iført din nye særprægede kjole, og så står der en anden i samme outfit?

Hvis du vil undgå den slags overraskelser, så kan du bare tage over til Skåne hvor du finder et væld af helt specielle butikker med masser af ting og sager, som du ikke finder i Danmark.

Malmø er en af Sveriges hotteste designbyer

Malmø er uden tvivl en af Sveriges hotteste designbyer med et stort udbud, både hvis I søger klassisk skandinavisk design og mere nyskabende, internationalt design.

Kulturel mangfoldighed

Det er især Malmøs kulturelle mangfoldighed og nærheden til kontinentet, der skaber inspiration. I Malmø findes en speciel atmosfære, hvor man ikke går så voldsomt op i prestige, og hvor der gives stor plads til kreativitet og nye måder at tænke og udtrykke sig på.

I Malmø er man ikke så regelret. Her har unge kreative kunstnere de bedste forudsætninger for at vove lidt mere og gå nye veje. Her mødes stort og småt, nye konstellationer vokser frem, og der skabes nyt design, der afviger fra gængse normer og udfordrer. I Malmø kan I finde alt fra inspirerende formgivere og modeskabere til anerkendte designbutikker.

Her finder I nogle design/boligbutikker i Malmö:

Nyttige links

  • Formargruppen
  • Olsson & Gerthel
  • Norrgavel
  • David Design
  • Designtorget
Der er også mange butikker med designertøj i Malmø – selv om en del af dem også findes i Danmark er der stadig mulighed for at finde flere unikke butikker i byen:

Nyttige links

Malmøs designerånd

I kan evt. begynde jeres jagt på Malmøs særlige ”designer-ånd” i Form/Design Center, der ligger centralt i byen i Hedmans gården ved ”Lilla torg”. Her finder I et bredt udbud af svensk og skandinavisk design.

Det er Sveriges første designcenter, grundlagt helt tilbage i 1964. Her i et gammelt kort magasin fra 1800-tallet har man skabt en spændende dynamik, hvor nyt design mødes med gamle funktioner og arkitektur.

Hvert år vises 20-25 udstillinger, som omhandler alt fra arkitektur og formgivning til industriel design og kunsthåndværk.

Helsingborg

Er den ”nemme” shoppingby for danskere. Færgen tager dig stort set midt ind i centrum, går direkte op på Stortorget og til venstre ad Kullagatan eller til højre til det hyggelige kvarter ved Mariakyrkan hvor der findes bolig- og smykkebutikker.

Design/boligbutikker i og tæt på Helsingborg:

Nyttige links

Lund

Universitetsbyen er et herligt sted for shopping. Den hyggelige gamle bykerne er fyldt med dejlige og anderledes specialbutikker. Atmosfæren er afslappet, og madstederne er gode og rigtig billige. Inde i bykernen finder I flere unikke butikker med tøj- og boligvarer. På shoppingcentret NOVA Lund er der også gode muligheder for at shoppe tøj og design.

Design/boligbutikker i Lund:

Nyttige links

  • Miljögården
  • Tornbo
  • Skånekraft

Kristianstad

Er altid et besøg værd for en dansker. Du føler dig rigtig hjemme i den smukke, gamle danske by, men priserne er svenske, og det er mange af varerne også. Det skånske ”stenrige”, hvor blandt andet den sorte diabas brydes, ligger heroppe i det nordøstlige hjørne af Skåne, på grænsen til Blekinge. Inde i byen finder i flere designindretninger indenfor tøj og boligvarer.

Sommerbyen Åhus er også et anerkendt mekka for boligdesign, og nogle ganger hvert år er der velbesøgt udsalg i fabrikkernes showrooms, men der er alligevel altid mulighed for at købe møbler og boligvarer ved et besøg på Blå Station, Studio Glashyttan eller Percy’s Design (der også har en butik i Kristianstad).

Design/boligbutikker i og tæt på Kristianstad:

Nyttige links

  • Percys design
  • NIMT
  • Blå Station
  • Ateljé Lyktan
  • Studio Glashyttan