Din guide til oplevelsernes land

 

Velkommen til din helt egen Sveriges-rejse-designer

Vælg de interesser, der passer bedst til netop jeres Sverigestur i menuen til højre og du får et stort udvalg af klikbare oplevelsesmuligheder præsenteret på kortet herunder. Klik så videre på de oplevelsespunkter du har skabt og få mere inspiration til spændende aktiviteter, oplevelser, overnatningsmuligheder og meget mere.

God fornøjelse og rigtig god tur til Sverige!

Vejret i Sverige

Her kan du følge med i, hvordan vejret er i Sverige lige nu, og hvordan det ser ud de kommende 4 dage.

Fri
Chance of Rain

Høy: 11 °C
Lav: 0 °C

Chance of Rain

Sat
Chance of Rain

Høy: 13 °C
Lav: 5 °C

Chance of Rain

Sun
Rain

Høy: 12 °C
Lav: 1 °C

Rain

Mon
Mostly Sunny

Høy: 11 °C
Lav: 1 °C

Mostly Sunny

Skal vi tage afsted?
 

Turen går til Sydsverige

Sydsverige ligger så tæt på Danmark, at det nærmest kan betegnes som mange danskeres baghave.

Så hvorfor ikke lade din næste ferie i Sverige begynde her?

Sydsverige har meget at byde på lige fra ferie ved havet, storbyferie eller ødegårdsferie i det smukke sydsvenske landskab. Skønne byer og steder som Skåne, Malmö, Bohuslän, Västergötland, Kalmar og Öland kan alle nås inden for 4 timer fra København. Her på siden kan du finde kort over Sydsverige, og se hvilke destinationer og oplevelser som passer netop til din ferie.

Transport

Det har aldrig været nemmere at komme til Sverige. Der findes mange nemme transporttilbud, som gør at turen til Sverige føles som en sviptur!

Øresundsbron
Broen har næsten eksisteret i 10 år, og gør turen til Sverige en hel del lettere og meget hurtigere. Der findes mange gode weekendtilbud, og kører du tit til Sverige er et Bropas måske noget for dig?

Ta’ toget
DSBFirst giver dig mulighed for at komme rundt i Sydsverige med toget. Du kan selv planlægge din rejse, og stå af og på i de stationsbyer du finder spændende.

Scandlines
Fra Helsingør sejler Scandlines færgen hele tiden til Helsingborg. Du kan nyde overfarten med lækker mad eller shopping.

StenaLine
Du kan med StenaLine komme til Sverige med hele to ruter. Fra Grenaa sejler færgen til Varberg i Sydsverige, og fra Frederikshavn går turen til Göteborg. Færgerne har et stort udbud af fastfoodrestauranter, barer, shoppingmuligheder, legerum og butikker.

Shopping

Den lave svenske kurs har gjort det billigt for danskere at ta’ på shopping i Sverige. Sydsverige er et oplagt sted hvis du vil shoppe igennem og der er mange byer med uanede muligheder!

Malmö
Shopping i Malmø er hyggelig. Det store shoppingstrøg strækker sig hele vejen fra Stortorget i nord til Triangeln og Möllevången i syd. På den smukke Gamla Väster kan du finde lokalt kunsthåndværk, designbutikker, gallerier og hyggelige caféer.
Desuden er der store shoppingcentre som ligger centralt i byen eller tæt på stationen. Det nye shoppingcenter ENTRÉ i Malmø, har 70 spændende butikker, man kan gå på opdagelse i. Shoppingcentret ligger omkring 2 km øst for centralstationen i Malmø.
.
Halland
Ullared er en lille landsby i Falkenberg kommune i Sverige, cirka en times kørsel syd for Göteborg og en halv times kørsel fra Varberg. Men de fleste tænker ikke på selve stedet, når de hører navnet, de tænker på varehuset Gekås Ullared, som i folkemunde bare kaldes Ullared.
Varehuset har et samlet butiksareal på hele 20.000 kvadratmeter. Svenskere og efterhånden også danskere valfarter hertil for at fylde indkøbsvognene op med utroligt billige kvalitetsvarer.

Göteborg
Shopping i Göteborg er en fantastisk oplevelse og mulighederne er mange. I byens centrum findes 500 butikker indenfor 5 minutters gang! Her er en ideel blanding af moderne stormagasiner og specialforretninger, gågader, shoppingcentre og små hyggelige sidegader.
Sveriges førende indkøbscenter, Nordstan, ligger i Gøteborg og har 180 specialbutikker og stormagasiner under ét tag.

Familieferie

Hvis du tænker på at planlægge en familieferie i Sverige, så er Sydsverige et oplagt valg. De mange oplevelser i Sydsverige gør det desuden til et perfekt udflugtsmål for børn og voksne i alle aldre.

Skånes Djurpark
Skåne Djurpark ligger nord for stationsbyen Höör. I parken finder du de allerfleste af de dyr, som lever vildt i Nordens natur. Bjørn, elg, bæver, los og grævling – bare for at tage et par eksempler på de mere end 90 dyrearter, der lever her.

Astrid Lingrens Verden
Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby, Småland er en eventyrpark, hvor børnene kan opleve en række af miljøerne og møde figurerne fra bøgerne. Omkring 60 skuespillere viser hver dag episoder fra fortællingerne, enten på scenen- eller ude bland tpublikum. Man kan også gå på opdagelse i Villa Villekulla eller Emils brændeskur.

Eksperimentarium i Karlshamn
I Karlshamn i Blekinge ligger Krevatium, som er et eksperimentarium for børn i alderen 12-14 år. Der er mange stationer hvor børnene kan prøve og udforske slev, og om sommeren er der en udendørs Krea-park, som har prøvestationer om energi og vand.

Isaberg
På Isaberg har I alle muligheder for en hyggelig og aktiv ferie – året rundt. Her kan I vandre, sejle i kano eller kajak, spille golf, cykle eller gøre andre ting, der både giver god motion og udfordrende spænding.
Isaberg er Sydsveriges største vintersportssted med hele 10 pister. Her er pister for alle, fra de letteste grønne til de mest udfordrende sorte. Børnene har deres helt eget område med to lette pister og "tallerken"-lifter.

Wellness & Spa

Hvis du er til afslapnig og wellness er Syssverige det perfekte sted. Deres kurtraditioner går flere hundrede år tilbage.

Varberg Kurort
Folk er kommet til Varberg Kurort i næsten 200 år for at slappe af. I Varberg finder du langstrakte sandstrande og masser af stier og små veje, der passer perfekt til en frisk spadseretur. Du kommer i gode hænder hos massørerne og det store udbud af forskellige behandlinger rummer noget for alle.

Hotel Tylösands, Halmstad
I Halmstad på Hotel Tylösands helt nye spa-center kan du året rundt nyde alt fra sauna med dufte fra Hallands traditionelle helse-urter til bade i den opvarmede, kombinerede indendørs og udendørs swimmingpool, mens du nyder den imponerende udsigt over himmelen og havet.

Golf

Sydsveriges varierende landskaber gør, at der er optimale muligheder for mange forskellige golfoplevelser.

Öresund Golf
Her har du mulighed for at spille i et varieret landskab – mindre end en times kørsel fra København. Du kan vælge mellem tre golfbaner med forskellig karakter og en bred vifte af overnatningsmuligheder, fra slot til sommerhus. Desuden er der også mini-ferier med golf som omdrejningspunkt.

Araslöv Golf
Araslöv Golf, Hotel og Konferencecenter ligger lige nord for Kristianstad i det nordøstlige Skåne.
I disse smukke omgivelser ligger Araslöv Kro og konferencelokalerne ”Norra”. To af Araslövs tre 18-hullers baner findes også her (”Norra” & ”Södra” banerne) og specielt ”Norra” banen har en ganske spektakulær afslutning oppe ved restauranten.

Gastronomi

I Sydsverige kan du nyde det gode liv med gastronomiske indslag fra mange forskellige egne og lande.

Vendel at Sturehof
En af Sveriges fornemmeste restaurant klassikere fik nyt liv i 2006, da en af landets mest ambitiøse og kreative kokke og restauratører, Anders Vendel, overtog den kendte restaurant. Der serveres klassiske husmandsretter med fokus på de bedste råvarer fra Österlen i det sydøstlige hjørne af Skåne.

Restaurant ”Familjen” i Göteborg
Restaurant Familjen er et vestsvensk brasserie, lokalt og ægte med et moderne twist. Her serverews en ”value for money” 3-retters menu og a la carte småretter. Desuden har restauranten et stort udvalg af vine.

Hoteller

På www.meresverige.dk, kan du danne dig et overblik hvis du søger et hotel i Sverige. Der er mange hoteller at vælge imellem og de kan sorteres efter geografisk placering. Danskere er altid velkomne i Sverige, og hotellerne er glade for at modtage gæster fra den anden side af sundet.

Best Western og Scandic hotellerne har hoteller spredt ud over hele Sverige, og du er her sikker på at service og betjeningen er helt i top.