• High noon at High Chaparall

    High noon at High Chaparall

    © High Chaparral

  • © High Chaparral

  • © High Chaparral

  • © High Chaparral

  • © High Chaparral

Place

Places

Andre steder:

  • Astrid Lindgrens Verden
  • Agebo bondegårdsoplevelser til familien
  • Fuld farten på slæden – også om sommeren
  • Lysingsbadet Västervik
  • Ingelbo Moosepark
  • Nils Holgerssons Verden
  • For børn: Bliv tømrer for en dag
  • Eriksberg – Skandinaviens største safaripark
  • Universeum
  • Upzone -oplev eventyret i trætoppene

Connect with High Chaparral

High Chaparral

High Chaparral er en forlystelsespark – men den er ikke som alle andre parker! Her er oplevelser for alle sanserne, som det varer længe, inden I glemmer.

Når I går ind gennem porten til vores eventyrverden, forlader I for en tid den virkelighed, som I kender til. I bliver simpelthen flyttet til et sted langt væk i både tid og rum. Til et hjørne af verdenshistorien, der for altid vil være forbundet med spændende myter, legender og barske livsvilkår.

I High Chaparral har myterne og legenderne fået nyt liv. Hver dag, fra maj til august, kan I møde et sandt eventyr med banditter og tapre cowboys, spændende aktiviteter for hele familien, mad og smagsoplevelser fra hele verden, sjove parader og – nogle gange ret så vilde – ture med diligencen, damptoget og hjuldamperen. Alt sammen i omgivelser, der præcis ligner dem, som Jesse James og Calamity Jane en gang levede i!

På en aften med Lucky Luke garanteres masser af sjov og latter for hele familien sammen med cowboyhelten

Her kan hele familien opleve det rigtige Vilde Vesten. Sådan som det var tilbage i midten af 1800-tallet i det Amerika, der langsomt bredte sig vest over. Her bliver både store og små helte, skurke eller i det mindste modige tilskuere. Her bliver I en del af eventyret om Det Vilde Vesten.

Shows med spænding, ægte krudtrøg og masser af sjov

27 skuespillere og artister tager jer med ind i verden af spænding, sjove parader, dans og musik. Dagen begynder med helten Lucky Luke, der skal ha’ hjælp af børnene for at fange de skøre Dalton brødre. I High Chaparrals Vilde Vesten shows kan I opleve dramaet udspille sig midt på den fredfyldte hovedgade, med skydeglade banditter og modige cowboys og cowgirls, der kæmper for retfærdigheden. Bagefter kan I tage hen til Indianerøen, hvor I kan møde ægte indianere fra Canada, der viser jer deres historie gennem dans og musik. Senere ud på eftermiddagen høres smægtende toner fra Deep Down Mexico, hvor mexicanske artister giver jer en farvestrålende oplevelse, der gør det svært at stå stille. Vil I ha’ endnu flere rytmer og sang, kan I også opleve dygtige artister i saloon-showet om aftenen.

Aktiviteter for hele familien

I Vilde Vesten er der aktiviteter for hele familien, uanset om I vil ha’ fuld fart og spænding eller bare nyde freden ude i naturen. Her kan I besøge Buffalo City, en hel western-by i miniatureformat, hvor de mindste bliver ægte Wild West helte, I kan komme med en spændende togrejse, hvor alt kan ske, eller opleve ponyridning for de små og turridning for de større. Vil I slappe af et øjeblik, kan I altid tage dampbåden ned af floden, drage med diligencen over prærien eller tage til Klondike for at vaske guld. Her bliver alle i familien en del af eventyret!

High Chaparral Film Studio

Når I går rundt i High Chaparral, føles det som at være med i et filmeventyr. Og nu er der mulighed for at tage din egen film med hjem.

I år åbner nemlig ”High Chaparral Film Studio”, hvor besøgerne selv får lov til at spille hovedrollen i en film, som du kan tage med hjem på et USB-stik. Du kan eksempelvis deltage i en klassisk revolverduel eller hjælpe Lucky Luke med at fange Dalton Brødrene.

Læs mere om High Chaparral Film Studio her

Eventyret, der aldrig slutter….

Om aftenen er der aktiviteter med Wild West oplevelser for både store og små, og med mad og drikke, der smager af det ægte vilde vesten. På parkens Oregon Trail rejser I ud i det uvisse med prærievognen; I slår jer ned og spiser omkring den åbne ild, præcis som det gik til, da nybyggerne drog ud mod det ukendte Frontierland. På en aften med Lucky Luke garanterer vi masser af sjov og latter for hele familien sammen med den store cowboyhelt.

Måske er der nogen, der tør udfordre ham til duel? Mexican Fiesta er en fest for både ørerne og maven. Her serveres hot mexicansk mad sammen med et mindst lige så dampende show, fyldt med rytmer og toner fra Old Mexico. En anden favorit er Indianer aftenerne, hvor I kan træffe ægte indianere fra en canadisk indianerstamme. Her kan du lære alt om deres spændende kultur og historie.

Restauranter, caféer og butikker

I forlystelsesparkens restauranter kan I nyde alt lige fra traditionel mexicansk mad og smålandske vafler til lidt nyere påhit som de der store runde brød med smeltet ost, som byboere kalder pizza, og store boller med stegt kød fra Hamburg!

Her kan I købe det meste af det, en rigtig cowboy behøver for at klare sig (og en hel del andet også!). Her findes en souvenirbutik, Vaquero Boots og en børnebutik med knaldhættepistoler, hylstre og cowboyhatte; den er selvfølgelig ret populær!

Overnatning i Det Vilde Vesten?

High Chaparral er fyldt med spændende shows og steder, der bare venter på at blive opdaget. Derfor vælger mange af vores gæster at overnatte i Det Vilde Vesten.

Forlystelsesparken tilbyder en række forskellige overnatningsmuligheder; I kan checke in på Hotell Big Bengt, leje jeres egen hytte til hele familien eller ta’ jeres egen campingvogn med ind på vores camping. Hver morgen serveres der morgenmad på restaurant ”Diligensen”, og derfra kan I gå lige ind i High Chaparral og spurte efter Dalton brødrene igen!

Åbningstider i 2012: Åbent alle dage 17. maj – 26. august 2012

I kan finde mere information, åbningstider og priser her: www.highchaparral.se

Discussion about High Chaparral

  • Email:

    info@bhc.nu

  • Hjemmeside:

    High Chaparral

  • Telefonnummer:

    +46(0)37087200

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden