Hummersæson i Bohuslän – I morgengryet venter havets sorte guld

Alle burde opleve det, at gå ud med en lille kutter, i mørket, i farvandet ud for Bohuslän – for at fange friske hummere.

Spæde bølger klukker mod kajen, luften er klar, vinden er i sit venlige hjørne og i det aftagende efterårsmørke dukker naturen langsomt frem i stærke røde og gule nuancer.

I daggryet på denne magiske mandag morgen, hvor årets hummerfiskeri skal til at begynde, fyldes havnene i Bohuslän med fiskere, der alle har ordnet deres hummertejner. Og så pludselig vrimler fjorden med både og bøjer.

Så er hummersæsonen kommet godt i gang – endelig!

Hummersafarier, hummer-miniferier, hummere i alle former og afskygninger. Det hele handler om hummere i Bohuslän fra og med denne mandag omkring 20. september hvert år. I 2012 går startsskuddet den 24. september. Hummerne i skærgården nord for Gøteborg regnes blandt verdens bedste. Det kolde, dybe vand får dem til at vokse langsomt, blive ekstra smagfulde.

Næsten som jul – bare uden sild, sne og nisser!

Starten på hummersæsonen er i Sverige en højtid, som kan måle sig med julen. Måske er der ikke helt så mange lys, men i Bohuslän længes man mindst lige så meget efter hummersæson som efter jul – og myterne og den himmelske smag kan sagtens matche jule-oplevelserne. At fiske efter hummer er rigtig sjovt og spændende; og siden at få lov at spise de nyfangede hummere er den største belønning man kan få som ”assistent-fisker”.

Lisa Nestorson , Lisa Nestorsson , Frank Heuer

At der er tale om hummere, man selv har fanget, giver samtidig ekstra bonuspoint ved festbordet. Det er en oplevelse, som partyprinser og festaber ikke bør gå glip af. Heldigvis har restaurant, kroer og hoteller over hele Bohuslän et stort set grænseløst udbud af hummersafarier, hummer-miniferier, hummerarrangementer o.s.v. Det handler bare om at bestille – og så glæde sig!

Hummereventyr langs hele vestkysten

Jeres hummeroplevelser kan begynde hvor som helst langs den svenske vestkyst nord for Gøteborg. I næsten hver eneste lille kyst-samfund kan I finde hoteller eller spisesteder, der tilbyder hummersafarier, hummer-miniferier eller hyggelige hummerweekends.

Ofte er det den lokale fisker, der tager jer med ud for at hente hummertejnerne med de sorte hummere op fra bunden. Hummere bliver nemlig først røde, når de bliver kogt!

Lobster Fishing from vastsverige.com on Vimeo.

Nyfanget og nykogt

Vel inde med fast grund under fødderne igen, og måske lidt forblæst, er det skønt med et varmt bad, inden det er tid til at kaste sig over fangsten. Nogle steder kan selv I være med til at koge og forberede hummerne inden middagen. Nyfangede hummere koges og parteres i halve. En hummermiddag kan f.eks. indeholde en smagfuld hummersuppe, halve hummere, saucer til at dyppe i, brød, ost og en fyldig hvidvin; menuen varierer fra spisested til spisested.

En klog og indsigtsfuld person har formuleret, at det fantastiske ved oplevelsen er netop kombinationen af eventyret ved selv at hente de eksklusive råvarer hjem, og så den fuldstændige nydelse inde ved bordet, når de uendelige mængder af nykogte hummere bare venter på at blive fortæret. Så forstår man helt og fuldkommen, hvorfor hummersæsonen kan måle sig med julen i Bohuslän!

Flere hummer-tips:

Hummer forude
Den officielle start på hummerfiskeriet på den svenske vestkyst går klokken 7:00 den første mandag efter den 20. september, i år er det den 24. september.

Safari og godnat
En hummer-safari fra Everts Sjöbod med efterfølgende overnatning i delt dobbeltværelse på Grebbestad Fjorden koster 2.200 Sek. En hummer-safari alene 850 Sek. www.evertssjobod.se

Skaldjursresan 2012
Skaldjursresan begynder samtidig med hummerpremieren og varer til 4. november. Restauranter, hoteller og bådcentre tilbyder arrangementer baseret på Bohusläns Big Five: hummer, rejer, muslinger, østers og jomfruhummer. www.vastsverige.com

Hummercentrum
I Svenska Hummerakademiens fine gamle bådehus ved havnen i Hunnebostrand findes bl.a. akvarier med levende hummere, og kyndige guider giver et grundigt indblik i hummerens lange liv. Södra Strandgaten 4, www.sha.nu

Find ud af mere

Hvis du har fået interesse for at stifte nærmere bekendtskab med Sverige under hummersæsonen, kan du få yderligere information på nedenstående links, hvor hotellerne har spændende hummertilbud på menuen.

Hotel Handelsman Flink

Hotel Gulmarsstrand

Hummertur med Sealodge

Hotel Tanumstrand

Resö Gamle Skole

Everts Sjöbod

Læs mere her: www.vestsverige.dk

  • Restauranter i Malmø

    Byen er desuden en af Sveriges absolut førende byer, når det kommer til antallet af restauranter og caféer. Over 600 er der at væl…

  • Madoplevelser i Gøteborg

    De bedste råvarer, nyskabende kokke med en stærk fornemmelse af den ægte svenske smag og et godt samarbejde i byen. Det er grunden…