Isaberg

Isaberg ligger midt i Smålands smukke natur, og tilbyder et væld af gode oplevelser og masser af spændende aktiviteter.

Ferie- og Fritidscentret Isaberg ligger vidunderligt mellem Isabergstoppen og Algustorpasøen i det vestlige Småland, tæt på skov og sø. Netop skoven og vandet er væsentlige elementer i langt de fleste af de mange aktiviteter, der tilbydes.

Den smålandske natur omkring Isaberg er skøn og betagende med fjelde, søer og vandløb, mens den samtidig er tilgængelig – her må græsset gerne betrædes.

De fleste danskere tænker måske på skisport, når de hører om Isaberg, men også om sommeren har Isaberg masser at byde på – mindst ligeså meget som om vinteren. Uanset om man er mest til cykel- eller vandreture, ridning, golf eller kano, så er Isaberg et idéelt udgangspunkt for dejlige oplevelser i naturen.

For eksempel kan du komme helt tæt på elgen ”Skovens Konge” i Isaberg Moosepark og opleve den i naturlige omgivelser, eller du kan nyde en fantastisk udsigt over landskabet fra Isabergtoppen 308 meter over havet.

Til en aktiv ferie på Isaberg er der virkelig masser af oplevelser og aktiviteter lige rundt om hjørnet. Den smålandske natur omkring Isaberg er skøn og betagende med fjelde, søer og vandløb, mens den samtidig er tilgængelig – her må ”græsset gerne betrædes”. Pak madkurven og tag familien med ud i naturen!

Skal ferien have et mere kulturelt præg og indhold er der bestemt også muligheder for dét. Udover historiske indtryk fra Isabergs Industrimuseum kan du også lære om lokale håndværkstraditioner i værkstæderne ved Kallfeldts Læder, eller besøge andre af områdets små fine muséer.

Ferie- og Fritidscentret Isaberg

Isaberg feriecenter har 72 velindrettede og komfortable feriehuse med enten egen husholdning eller hotelservice og morgenmad i den tilknyttede restaurant "Höganloft". Centrets populære 4-stjernede campingplads har 72 standpladser med både el-udtag og kabel-TV.

På Isaberg er alle mulighederne for en hyggelig og aktiv ferie til stede. Med alle de sjove oplevelser og aktiviteter, stort set lige udenfor døren, kan familien samles om at gøre alle de ting, som giver mindeværdige oplevelser, god motion, ny spændende viden og bare afstressende ’ro i sjælen’.

Vinterferie

Isaberg er Sydsveriges største vintersportssted med hele 10 pister. Her er pister for alle, fra de letteste grønne til de mest udfordrende sorte. Børnene har deres helt eget område med to lette pister og "tallerken"-lifter. Børneområde ligger dejligt tæt på varmestuerne og andre bekvemme servicefaciliteter.

Isaberg har et ultramoderne system af snekanoner, der sammen med lys-anlæg ved alle pister sikrer en lang sæson med sjov i sneen. Liftsystemet er velfungerende og sikrer jer mest mulig tid ude på pisterne. Ude i terrænet er der flere varmestuer, og midt på området ligger Isabergshytten med café – perfekt til en tiltrængt pause.

Området har mere end 6 kilometer velpræparerede pister med op til 150 meters højdeforskel – det er den højeste forskel i hele Sydsverige. Her er mere end rigeligt til en både hyggelig og udfordrende mini-skiferie.

Anders Ohrgren , Göran Assner , Stellan Herner

Isaberg

Telefon
Telefon: +45 89 88 09 04
Mail
info@isaberg.com
Websted
Læs mere om Isaberg
Adresse

Stiftelsen Isabergstoppen, Box 122, 330 27 Hestra