Jul og Vinter i Sverige 2012

  • Christmas in Stockholm
    Christmas in Stockholm

    Henrik Trygg/imagebank.sweden.se

[text]

Pladser

Regionale links

  • Malmø Town
  • Visit Värnamo
  • Gøteborg.com

Tag en tur ”over vandet” til julehygge og stemning i strå-julebukkens land!

I Sverige er december måneds juleforberedelser en oplagt anledning til at opleve en masse hyggelig svensk kultur. Nyd de julepyntede og oplyste gader og stræder, og de syv-armede lysestager, som er stillet frem i vinduerne i de fleste hjem.

“Rigtig Glædelig Jul – fra alle svenskere til alle danskere!”

I Sverige har de ”forstand på Jul”! …ja, mange ting gør de naturligvis lidt anderledes end vi gør i Danmark, men én ting er sikkert – stemningen er uforlignelig, og der er uendeligt mange muligheder for at finde inspiration til hyggen og jule-traditionerne derhjemme.

Generelt er det kendetegnende for de traditionsrige svenske julemarkeder, at der er masser af sang, musik og velduftende jule-delikatesser og slik – så i mere end én forstand bydes der på romantik og sød musik.

Tager man for eksempel en tur til Kalmar, kan man opleve et af Sveriges smukkeste julemarkeder, med et overflødighedshorn af julegodter og godt traditionelt kvalitetshåndværk, når Kalmar Slot byder alle velkommen indenfor i de store sale. Her nedenfor kan du se nogle få udvalgte eksempler på julemarkeder og juleaktiviteter, der finder sted overalt i Sverige i løbet af december måned. Der vil helt sikkert være masser af herlige arrangementer, som falder i din, vennernes og hele familiens smag – rigtig Glædelig Jul!

Julemarked ved Baldersnäs Hus

Baldernäs ligger ca. 1,5 times kørsel nord for Göteborg, på en halvø I den smukke sø Laxsjön. I perioden 3-11. december afholdes det traditionelle julemarked ved Baldernäs Hus, som absolut er køreturen værd. På markedet vil du kunne finde lækre håndlavede produkter og varer, som for eksempel strå- og træhåndværk, sølvtøj, tekstiler og uld, såvel som lys, glas, keramik og dukker.

Foruden brugskunst og håndværk byder markedet (naturligvis) på en rigt og fristende udvalg af årstidens lækkerier. Herfra vil du uden tvivl blive fristet af masser af delikatesser, som du let kan tage med hjem til julebordet i Danmark. Hvad med for eksempel hjemmelavede pølser, marcipanfigurer, ost eller kager?

Julemarkedet er åbent fra 10 til 18 fredag og lørdag, og fra 10 til 17 om søndagen.
Entré SEK 60,-

Thomanders jul i Lund

Som en nyhed kan du nu, i advents-weekenderne, opleve ”Thomanders Jul i Lund”, som er et nyt underholdende juleprojekt med 1800-tallet som tema. Der er tale om en ”total-oplevelse” for hele familien, med hestevogne, gadeteater, juleboder, nisser, levende musik, sangkor og meget mere – altsammen med et gennemgående og stemningsfyldt 1800-tals præg.

Personen Johan Henrik Thomander går igen som frontfigur og ”rød tråd” igennem hele projektet. Som akademiker, professor, Rektor for universitetet i Lund, biskop, Rigsdagsmand – og ikke mindst en god og hengiven ægtemand og far – vil han udgøre en interessant og god repræsentant for 1800-tallets sydsvenske kultur.

Gennem besøg i Thomanders hus på Kulturen i Lund kan du og din familie i dag få et godt og spændende indblik i hvordan familien levede, samt især i de mange dejlige juletraditioner, som holdes i live her.

Besøg eventuelt hjemmesiden her

God Jul! – på Gustav Adolfs Torg

I weekenden den 15-16. december arrangerer Malmö Fairtrade City sit meget populære julemarked på Gustav Adolfs Torg, med fokus på design og bæredygtig livsstil. Benyt dig af muligheden for at komme i den helt rette julestemning, mens du shopper løs mellem et herligt udbud af Øko- og Fairtrade-produkter, vintage, lokalt producerede og genbrugsvarer med samvittigheden så ren som nyfalden sne.

Se mere på www.malmotown.com

Ohsabanens Nissetog

Tag med en tur på det gamle damptog og besøg Nissefar!

Nogle kilometer øst for Värnamo, ved sydspidsen af søen Rusken, ligger Ohs Bruk fra 1600-tallet. Selvom områdets gamle ”museumstog” primært kører i juli og august, er december en undtagelse, hvor du kan komme med en tur på ”Nisse-toget” den 1., 2. Og 8. December.

En tur med Nisse-toget vil blive en stor og helt speciel oplevelse, som børnene sent vil glemme. Højdepunktet er som regel, når børnene i Gimarp møder julenissen og kan efterlade deres ønskesedler og samtidig få en slikpose med sig hjem. Der bydes desuden på grillede pølser, kaffe, glögg og andet godt. Togvognene er brændevogns-opvarmede, og når mørket falder på tændes olielamperne… – en unik stemning og oplevelse, også for de voksne. Der er tale om en drømme-agtig julerejse du ikke må gå glip af – helt ideél for børnefamilier!

For yderligere information, kontakt:
Karin Fritz, Turistchef, Värnamo Turism
Tel: +46 370 188 99
E-mail

Coffee break at Pronto, Lilla torg in Malmö

Malmø byder på en lang række spændende juleoplevelser igennem december måned, så ta’ årets sidste tur over Øresund og kom i ægte julestemning og godt nytårshumør.

Christmas Tree

Det hyggelige og sagnomspundne Småland er en idéel jule-destination for familier, par, med alle vennerne, eller en hygge- og shopping-tur for dig selv, hvor du finder inspiration til de sidste gaveindkøb.

Christmas at Liseberg

Gøteborg tilbyder en lang række spændende juleoplevelser igennem december måned, så ta’ hele familien med til hyggelige Gøteborg og kom i ægte julestemning og godt nytårshumør.

There are several Christmas markets in Skåne

Op til jul og nytår står traditionerne, hyggen og den gode mad i kø for at blive oplevet, når hele Skåne gør klar til højtiden og årsskiftet. På en ekstra miniferie kan I opleve jule- og nytårsstemningen på den anden side af Øresund.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden