Musikfestival i Sverige

Sverige har en utrolig stærk moderne tradition for musikfestivaller i alle afskygninger. Variationen i genrer og fokus er nærmest ligeså stor som du kan have fantasi til.

Musikfestivaller i Sverige – uanset om der er tale om klassisk musik, jazz, heavy metal eller folkemusik – har som regel karakter af regulære byfester, med en komplet pakke af kulturoplevelser.

I 2012 byder det svenske kulturlandskab på mere end 70 forskellige små og større festivaler, hvor musikken rangerer fra klassisk kammermusik, jazz og folkemusik til militær parademusik, rock, pop, heavy metal, tecno og hip hop. I Sverige vil der helt sikkert være mere end én musikfestival der falder lige i din smag i 2012-sæsonen, mens der bestemt også levnes plads til de smalle genrer og det eksperimenterende.

Glæd dig til en fantastisk festival-sæson i Sverige med musik, dejlig sommerstemning og smukke omgivelser

Flere af de årligt tilbagevendende festivaler strækker sig over adskillige dage og tiltrækker titusindvis af besøgende musikglade og feststemte publikummer. De mange internationale top-navne indenfor alle genrer lokker folk til fra nær og fjern, hvilket er med til at bidrage med god åbenhjertig stemning, såvel som kreative og inspirerende kunstnerisk atmosfære. De fleste af sommerens festivaller strækker sig over flere dage, helt op til en uge ad gangen, men du bestemmer oftest selv om du blot vil deltage for en enkelt dag, ved enkelte arrangementer og koncerter, eller gå ”all in” og opleve en festival fra start til slut, med alt hvad det indebærer af liv og glade dage.

  • Way out West

    Sidste år blev Way Out West i Göteborg af MTV kåret til årets mest innovative festival. På programmet er både rock, elektronisk…

  • Sweden Rock Festival

    Er du skuffet over Roskilde Festivalens program, når det gælder heavy metal-musik, så er Sweden Rock Festival stedet for dig.

Som eksempler på de største og mest kendte årligt tilbagevendende svenske festivaler kan nævnes Way Out West-festivalen, Sweden Rock Festival og Hultsfred, som er kendt som et ”lille Roskilde”. Disse festivals byder i år på store internationale navne som Soundgarden, Mötley Crüe, The Cure, The Stone Roses, Blur, Black Keys og mange flere. Udover de store kendte trækplastre, er der selvfølgelig masser af optrædener af flere mindre kendte navn, samt gode lokale bands og solister.

  • Eksjö Tattoo

    Musikken på Eksjö Tattoo er skabt til at imponere og indgyde respekt – og det virker stadig forbløffende godt på både store og…

  • Stockholm Jazz & Bluesfestival

    5. – 7. oktober præges by- og kultur-billedet i det smukke Stockholm igen af en stemningsfuld hyldest til jazz- og bluesmusikken….

Blandt de måske mindre mainstream-orienterede festivaler kan nævnes retro- og avantgarde-festivallen MADE i Umeå, Båstad Kammermusikfestival og Eksjö Tattoo, som byder på flotte uniformer og militære paradebands fra flere forskellige lande. Flere ad sommerens små og mellemstore festivaler fokuserer på folkemusik og bluesmusik, heriblandt for eksempel Stockholm Jazz og Bluesfestival i juni og Åmål’s Blues Fest i starten af juli måned. Der findes festivaller for alle temperamenter og aldersgrupper.

Filme fra Way out West i Gøteborg

Særligt indenfor det eksperimenterende og grænsesøgende har Sveriges sommerfestivaler et rigt udbud. Et godt eksempel er indie-festivalen Siesta, som strækker sig over tre dag og foregår i en dejlig skov ved Hässleholm fra 31. maj til 2. juni. På trods af at festivallen kan præsentere kendte navne som Death Cab for Cutie, NOFX, Timbuktu og Damn ligger prisen for et 3-dages pas på ca. det halve af hvad øvrige festivaller koster – yeah!

For mange er nye oplevelser og afprøvning af musikalske grænser en vigtig del af festival-sæsonen. Andre glæder sig blot til at nyde folkemusik i solen på gader og stræder, eller til endelig at skulle opleve et idol på én af festivalernes store scener. Uanset hvad der passer dig bedst kan du roligt glæde dig til en fantastisk festival-sæson i Sverige med musik for enhver smag, dejlig sommerstemning og smukke omgivelser.

Links til Festivaler i Sverige

  • http://www.bastadkammarmusik.com/ http://www.bluesfest.net/
  • http://www.hultsfredsfestivalen.se/ http://www.swedenrock.com/
  • http://www.stockholmjazz.com/ http://www.siestafestivalen.se/
  • http://www.eksjotattoo.se/ http://kulturkalaset.goteborg.com/
  • http://www.wayoutwest.se http://www.madefestivalen.se/
  • http://www.malmofestivalen.se/ http://helgeafestivalen.se
  • http://www.peaceandlove.se/