Shopping i Helsingborg – Der er over 500 gode grunde!

Helsingborg har i årevis været en kendt og elsket indkøbsby for mange danskere – og med over 500 butikker i byen er det vel meget forståeligt!

Byens gamle, charmerende centrum ligger tæt på tog- og færgeterminalen ”Knudepunktet”.

De nærmeste gader, parallelt med havnefronten, bugner med shoppingmuligheder; først de boulevardbrede Drottningsgatan og i forlængelse af hinanden, så Nordens ældste gågade, den pittoreske Kullagatan og dens yngre med-gågade Bruksgatan, og endelig Norra og Södra Storgatan og Södergatan.

Her er et levende forretningsmiljø med anerkendte mærkevarebutikker og mere eksklusive mindre specialforretninger med personligt præg; ikke mindst i de snævre side- og tværgader tæt ved Maria kirken ligger de unikke små butikker tæt.

I centrum er alt indenfor gå-afstand – og netop derfor er shopping i Helsingborg virkeligt godt – byens centrum er et overskueligt sted at slentre rundt og lade sig inspirere til spændende indkøb indenfor tøj og mode, sportsudstyr, boligindretning, elektronik, kunsthåndværk og meget mere.

Byen har totalt ca. 500 butikker

Shoppingturen i Helsingborg kan opleves på to måder: enten med lidt hygge inde i byen, eller med hardcore-shopping på Väla Centrum.

Inde i bykernen starter I ved "Knutpunkten" – hvor både Øresundstoget og Scandlines-færgen stopper. Herfra går I så direkte op til nogen af gågaderne, der bare er lige på den anden side af vejen, ca 50m fra entréen. Men I må ikke gå glip af Pistachia – en stor slikbutik der har et stort udvalg af nødder og frugtslik.

Hvis I tar bilen over så finder I et kort over parkeringspladser i Helsingborg centrum her.

I byen findes der tre forskellige shopping-områder indenfor gåafstand:

Søder(söder): Består af det lille shoppingcentret Söderpunkten og Gustav Adolfs Torv, hvor der er torvehandel flere dage om ugen.

Gamla Stan: Midt i byen, ved Mariakirken står bygningerne tæt på hinanden og giver en hyggelig atmosfære hvor der findes flere unikke butikker der sælger smykker, delikatesser og designertøj. Her findes også nogle gode spisesteder, f.eks. Maria Tapas og Olsons Skafferi, der godt kan passe til en nem lunch.

I gamla stan finder I også Massima Designer Outlet og Knoll o Tott.

Norra City: Lige ved Stortorget, tæt på Gamla Stan, finder I Fahlmans Konditori og her starter shoppingstrøget "Kullagatan" hvor de fleste butikker også findes. Meget hyggeligt med gode muligheder for små pauser i løbet af gaden ved caféer og butikker – f.eks. Zganders der har et stort udbud af herretøj med mange gode mærker, og Stenströms – en af Sveriges ældste butikker.

Foto: Ole JaisKullagatan i Helsingborg City

Man behøver ikke frygte at ”gå død”, for byen har mere end 160 restauranter og caféer, der lokker med både gastronomi og en ægte svensk ”fika”; en pause med en kop kaffe og en ”kanelbulle”.

, Sydsveriges største indkøbscenter, ligger i Helsingborgs nordøstlige udkant. Her er 110 butikker, samlet på 47.000 m2, med masser af indkøbsmuligheder under ét tag – og med behagelig aircondition. Udvalget er enormt, lige fra kendte mærkevarekæder til de små individuelle butikker med deres helt egen stil, og åbningstiderne er meget kundevenlige, også i weekends.

Väla er nemt at finde; det ligger lige ved motorvej E4, og I kan parkere gratis, mens I handler. Der kører også velfungerende bybusser mellem Väla og ”Knudepunktet”.

Nyd det gode liv i Helsingborg