Shopping i Sverige? Selvfølgelig!

Alle ved, at den svenske kronekurs gør det fordelagtigt at handle i Sverige. Mange ting koster det samme i svenske kroner som i danske kroner.

Når så den svenske krone har bevæget sig ned i værdi, så er fordelen til at få øje på! Der skal ikke handles ret meget, før transporten, en god frokost og et par ”fika-pauser” med kaffe og hjemmebag er mere end tjent hjem.

Der er gode chancer for at finde uimodståelige ting og sager, som I ikke ville finde i danske butikker

De større svenske byer som Malmø, Göteborg, Halmstad, Helsingborg, Lund, Kristianstad, Karlskrona m.v. har et aktivt handelsmiljø i byernes centrum og et stort udbud af forretninger. Her er hyggelige handelsstrøg, butikscentre, gågader og aktive sidegader, der gør det til en oplevelse at slentre rundt, kikke, gå på café, handle, handle og handle lidt mere!

Her er et stort udvalg af bl.a. mærkevarebutikker med modetøj til børn og voksne, sportsforretninger, elektronik- og indretningsbutikker, stormagasiner, designer- og kunsthåndværkerbutikker, store og små specialbutikker, caféer og restauranter, ja, alt hvad der hører til en rigtig god shoppingtur. Og der er gode chancer for at finde uimodståelige ting og sager, som I ikke ville finde i danske butikker.

Stationen ligger i øvrigt tit lige i centrum, så toget kører jer så at sige helt til butiksdøren. Og så er der heller ikke så langt at bære poserne, når I skal ha’ dagens fund med hjem.

I de mindre byer er udvalget af forretninger naturligt mindre, men det til gengæld er mulighederne for at finde autentiske, varer fra f.eks. lokale kunsthåndværkere og fødevareproducenter meget større: Mange steder er der en lokal torvedag, hvor mange varer kan købes direkte fra ”jord til bord”. Her har I chancen for at opleve en unik svensk hverdagskultur, bare en kort togtur fra Danmark.

I Sydsverige koster det i øvrigt ikke ”det hvide ud af øjnene”. Næh, hvis noget er dyrt, så ”kostar det skjortan”, men det oplever man ikke som dansker!

  • Shopping i Malmø

    Tag en inspirerende og hyggelig shopping-dag i Malmø. Her er med garanti noget for enhver smag.

  • Gekås Ullared

    Du har aldrig oplevet noget lignende – Gekås Ullared er stort. Meget stort. Her kan du købe stort set alt til dit hjem, så…

  • Shopping i Gøteborg

    Gøteborg er en levende og dynamisk by at shoppe i. I byens centrum findes 500 butikker indenfor 5 minutters gang!

  • Shopping i Helsingborg

    Helsingborg har i årevis været en kendt og elsket indkøbsby for mange danskere – og med over 500 butikker i byen er det vel meget…

Nyttige links