Bo på vandrerhjem i Sverige

Der er rigtigt mange vandrerhjem i Sverige, både ude i det naturskønne landskab og i byerne. Det er populære overnatningssteder med generelt høj kvalitet, der både egner sig til den aktive ferie, en ekstra lille miniferie og til børnefamiliens oplevelsesferie.

Ud i naturen eller ind i byen

De mange vandrerhjem i Sverige hænger traditionelt sammen med det lange lands store og smukke natur. Ude ved kysterne, i skærgården, i fjeldene, i de store skove og alle de andre naturskønne områder i Sverige har vandrerhjemmene traditionelt været – og er fortsat – en enestående mulighed for at finde velfungerende indkvartering og god solid mad til absolut overkommelig pris.

I takt med at oplevelser i de større byer også blev interessante, flyttede vandrerhjems-konceptet ind til byerne, hvor det er blevet et reelt og billigere alternativ til hoteller.

Bo godt og gedigent – og kom i kontakt med andre

Standarden på svensk vandrerhjem er generelt høj; I kan være sikre på, at der er rent, pænt, ordentligt og velorganiseret.

Typisk vil man kunne finde både værelser til både 2, 4 og 6 personer. Enkelt vandrerhjem tilbyder også sovesale. Vandrerhjemmene tilbyder fælles toilet-, bade- og køkkenfaciliteter, men langt de fleste tilbyder også værelser med eget bad og toilet. Man medbringer selv linned – eller lejer det på stedet.

Alle vandrehjem har fælles opholdsfaciliteter, typisk med TV, radio, familiespil og bøger. Her er der god mulighed for at komme i kontakt med andre gæster.

Der er altid mulighed for at købe morgenbuffet med mulighed for at købe en ”smør-selv” madpakke. Mange vandrerhjem driver også café eller restaurant, hvor man til frokost eller middag kan købe både solid hverdagskost, der mætter efter dagens anstrengelser.
Det lokale personale på vandrerhjemmene giver gerne råd, vejledning og gode tips om oplevelser i deres eget område; det er ofte informationer, som ikke findes alment tilgængelige, og som kan føre til oplevelser, som man ellers ikke ville ha’ fået.

 

Læs mere om udvalgte vandrerhjem i menuen eller brug kortet til at finde forskellige vandrerhjem i Sverige