wellness sverige

Spaophold i Sverige

  • SPAs in Sweden

    SPAs in Sweden

    © Fredrik Broman/imagebank.sweden.se













[text]

Pladser

Eksterne links

  • Svenske Spahotel

Det bliver mere og mere populært at forkæle sig selv med lidt ekstra luksus og afslapning som modvægt til en hektisk hverdag, og her er et spaophold i Sverige en oplagt mulighed. Et spaophold kan byde på meget mere end bare den egentlige behandling: Du kan tage på spaophold langt oppe mod nord i midnatssolen, få tempoet helt ned i en spa midt i det magiske, sydsvenske landskab eller vælge en spa midt i en travl og levende by.

“Uanset om man foretrækker korte ’luksus-weekend-oplevelser’ eller længere rekreationsophold, er der i Sverige rige muligheder for at tage en pause langt fra hverdagens stress og jag.”

Mange steder kan du få spa-ophold, Wellness-behandlinger af alle slags og gastronomiske oplevelser på højt niveau, alt sammen pakket i et total-koncept, der ofte også omfatter udendørs oplevelser i smukke og naturskønne omgivelser.


Et Spa- eller Wellness-ophold omfatter typisk fire centrale, men forskellige, dele:

  • Træning/Gym, udendørs motion eller anden form for daglig fysisk aktivitet
  • Næring med en god gastronomi- og madoplevelse, men også gennem naturlige velværeprodukter
  • Afslapning i en god og stressfri atmosfære, måske med en aktivitet, f.eks. Yoga eller Qigong
  • Wellness-behandling og pleje af ansigt, krop, hænder og fødder

  • Sverige er et rigtigt Spa- & Wellness-land

    Forår og efterår er ideelle tidspunkter for en Wellness-miniferie, hvis I hører til dem, der gerne vil nyde Sveriges enestående blanding af afslapning, ro og udsøgt afstressende natur og samtidig vil forkæle både krop og sjæl.

    Mange førende hoteller har i dag tilføjet førsteklasses spa-faciliteter, og tilbyder nu blandt andet weekend spa-ferier til meget attraktive priser. Der er også åbnet et stort antal foretagender der, uden at fungere som hotel, tilbyder spa- og Wellness- behandlinger og luksus-oplevelser med afstressning i centrum.


    Et af Sveriges mest berømte og anerkendte Wellness-steder er Varberg i Halland, lidt syd for Gøteborg, som ligger bare et par timers togtransport fra København, og med færgeforbindelse direkte fra Grenå. Her går spa-traditionerne helt tilbage til 1800-tallet. Andre steder i Sverige har man endda ”Wellness”-traditioner – som dengang naturligvis kaldtes noget andet – der går hele 300 år tilbage. Jo, svenskerne har bestemt forstand på kurophold, massage, afslapning og velvære.


    Svenska Spahotell

    Alle SPA-hotellerna her blandt disse artikler er med i kvalitetsordningen “Svenska Spahotell”. Det sikrer dig bl.a. et bredt udvalg af behandlinger for hele kroppen, fysisk aktivitet under ledelse af kyndige instruktører samt udsøgt gastronomi. Ren nydelse.


    Tilbud og gavekort

    Svenska Spahotell lister hver måned nye tilbud fra certificerede anlæg på deres hjemmeside. Her vil du også kunde bestille gavekort for spa ophold og behandlinger.


    Transport

    Nogle af Sveriges bedste Spa-hoteller findes indenfor kort afstand fra Danmark – i Skåne, Halland, Blekinge og vestsverige. Øresundstoget standser f.eks. i Båstad, Varberg, Halmstad, Ronneby og Gøteborg, og giver således let og praktisk adgang til dejlige oplevelser og velvære ved de svenske kursteder. Toget mod Bornholm fra Købehavn H standser også i Ystad, og der går desuden lokale “pågatåg” fra Malmø til Ystad.

    går direkte mellem Grenå – Varberg og Frederikshavn – Gøteborg, mens Scandlines-færgen mellem Helsingør – Helsingborg tager jer direkte til byens togstation, hvor I kan køre med toget videre mod Båstad og Varberg.

    Nogle gange er der dog brug for en taxi for at komme helt frem til den valgte Wellness-destination. Disse findes enten ved togstationen, ellers er der altid mulighed for at bede receptionen på hotellet – hvis man bor et andet sted end på selve spa-destinationen – om at bestille en taxi.

    Loka Brunn in Grythyttan

    Der har været spa- og kursteder i Sverige i omkring 300 år. Nogle af dem, som Loka Brunn, blev kendt, fordi man mente, at stedets kildevand havde helbredende virkning. Det siges, at en svensk konge slap af med en ondsindet og langvarig migræne efter at have opholdt sig på stedet og drukket vandet fra kilden.

    SPA in Sweden

    Sverige er “mulighedernes land” indenfor Spa og Wellness. Vælg selv de perfekte rammer for dit ophold.

    Mii Gullo Spa at Fjällnäs in Härjedalen

    Spa- og kursteder findes overalt i det svenske landskab fra den smukke, vilde natur nordpå til sandstrandene langs kysten sydpå og alle steder derimellem.

    Ystad Saltsjöbaden in Skåne, Southern Sweden

    Her kan I rigtig få tid til at slappe af og få ny energi; finde ny inspiration til livet og hverdagen. Et spabesøg er det bedste af to verdener – med velbringende effekt på både krop og sjæl.








    I samarbejde med:

    Reklamer: