lystfiskeri i sverige

Find fiskelykken i Sydsverige

  • Fishing in Skåne

    Fishing in Skåne

    Precious People/skane.com













[text]

Pladser

Regionale links

  • Skåne.com
  • Visit Blekinge
  • Halland.se

For lystfiskere er Sydsverige et paradis, helt tæt på. Her er udfordringer og oplevelser, vidt forskellige fra de hjemlige.

Pak grejet, kom afsted! – og oplev fiskelykken i Sydsverige. Der er nærmest uendeligt mange muligheder for fiskeoplevelser bare indenfor et par timers eller ½ dags kørsel.

Oplevelsen ved at stå på bredden af en fuldstændig spejlblank sø en morgenstund, mens solen spædt lyser hen over træerne og så mærke, at nu bed aborren eller gedden på er ubeskrivelig. Det samme gælder kampen med en genstridig laks eller stor havørred i en strømmende elv.

“Når øjet ikke er stift rettet mod dér, hvor snøren rammer vandet, er der smuk natur at nyde langs hele kysten.. “

Sydsverige byder på elve, åer og søer i stort set alle størrelser, samt hav og skærgård. Her er alle muligheder for den erfarne lystfisker såvel som ”farmand”, der vil introducere glæden ved fiskeriet til næste generation. Her er store og fede laks, havørreder, gedder, aborrer, karper og et væld af andre fiskearter – både i de ferske vande og i det salte hav.


Halland

I Halland strømmer elvene Lagan, Nissan, Ätran og Viskan ud i Kattegat, og med sig har de mængder af havørreder og laks. Omkring Laholm, lige nord for Hallandsåsen og mindre end én time fra Helsingborg, kan der fiskes langs Lagan inde i landet og ved udmundingen ude ved kysten, og en lille time længere mod nord lokker Ätran med en unik bestand af laks.

Her kan I faktisk stå inde midt i Falkenberg by og tage gode fangster. Mange steder er lystfiskeriet sat i system med fiskestier, etablerede fangstpladser, let adgang og sågar med faciliteter til at rense fiskene med det samme. I Sydsverige er der plads nok, så hvis I samtidig vil ha’ en ultimativ naturoplevelse kan I sagtens finde jeres eget lille uberørte sted ved en sø eller i skærgården, og bare kaste snøren ud.


Skåne & Bohuslän

I det nordøstlige Skåne, hvor skovene, de små indsøer og rivende åer begynder at dominere landskabet, er fangstmulighederne gode. Prøv f.eks. lykken langs Helgeåen, i området omkring Osby, ved den store Ivösjö eller ude på Hanö-bugtens ”Åle-kyst” ved Åbo; hele vejen langs Østersø- og Kattegat-kysten og oppe i skærgården i Bohuslän er der i øvrigt også fine muligheder for at komme med kutter på havfiskeri eller prøve trolling-fiskeri.

I Bohuslän kan I også komme med skaldyrsfiskere ud efter f.eks. ”Havets Sorte Guld” – hummer – og bagefter selv være med til at tilberede dem inde på kajen.


Havørrederne venter i Blekinge

Her i efteråret lokker Blekinges kyster alle, der drømmer om at få en krabat af en havørred på krogen. Det er nemlig højsæson for denne eftertragtede fisk. Men der er også gode chancer for at få gedder, skrubber og aborrer på krogen. Mange lystfiskere kommer faktisk langvejs fra, fordi det er en kendt ”hemmelighed”, at her langs Blekinges kyster får man udbytte.

Ikke mindst Blekinges største å, Mörrumsåen, er verdensberømt for sine meget store havørreder og laks. Danskere behøver nu ikke at bruge meget tid på at nå frem, for der er gode forbindelser med tog og i egen bil. Fra Malmø og Helsingborg behøver det ikke at tage mere end to-tre timer.


Forventningens glæde er hele tiden til stede. Og har man valgt f.eks. at bo i en hytte med eget lille køkken, så er der ikke noget bedre end at kunne smide den havørred, man selv har fanget, på panden om aftenen.

Når øjet ikke lige er stift rettet mod dér, hvor snøren rammer vandet, så er der vidunderlig natur at nyde langs hele kysten, med skærgårde og kønne huse helt ned til strandene – smuk natur i efterårsfarver! En efterårsdag med klar luft og stadig lune temperaturer fås ikke flottere end ved Blekinges skærgård. Langs hele kysten er det tilladt at fiske med håndredskaber – altså kræves der intet fiskekort. Flere steder har man også lov til at sætte sin egen båd i vandet.


Aktiviteter for børn

Hvis ikke det hele skal handle om fiskeri, og hvis det skulle regne, har Blekinge masser af spændende oplevelser på land. Nogle af de mest populære fiskesteder ligger faktisk meget tæt på interessante byer som Karlskrona, Ronneby og Karlshamn. Karlskrona har sit Marinmuseum og Karlshamn sit Kreativum – et eksperimentarium, som pirrer nysgerrigheden hos alle uanset alder. Man kan også tage på tur med nogle af turbådene, som afgår fra f.eks. Karlshamn, Järnavik eller Karlskrona.

Lobster safari in Flatön, Bohuslän, West Sweden

Tænk på efterårsmørket. Et oprørt hav og vinden, der hviner i rigningen. Tænk så på det dækkede bord og de tændte lys. Tænk på alle Bohusläns mange skaldyrslækkerier på fadet foran jer og en stemning, der bare kan opleves i Bohuslän.

Oysters by Nature’s Best Everts Sjöbod

Vinden er frisk, solen varmer i ansigtet og nede i den lille kahyt serveres den lokale specialitet ”Grebbestad Tångknäcke” med frisk ost og dampende varm kaffe! Det er en perfekt start!

Lobster safari on the West coast

De spæde bølger klukker mod kajen, luften er krystalklar, vinden er i sit venlige hjørne og i det aftagende efterårsmørke dukker naturen langsomt frem i stærke røde og gule nuancer. Alt er stille. Men det er stilheden før stormen…

Canoeing in Southern Sweden

Kanoen er et formidabelt fartøj, som de fleste kan manøvrere uden de store forudsætninger.








Reklamer: